Viser opslag med etiketten kål. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kål. Vis alle opslag

17. december 2010

Flæskesteg med smag af sommer og sol, vanilje og røget peber.




To velsmagende eksperimenter - et fint alternativ til den klassiske flæskesteg.

Den ene fyldte jeg med hyldeblomst/citron-mos fra sommerens saftproduktion ( har små portioner liggende i fryseren ) samt chiliflager og sværen blev gnedet med mangosydesalt fra Mariager og ekstra salt.

Sværen på den anden blev gnedet med gourmetsalt, røget hvid Penja fra Mill & Mortar samt hjemmelavet vaniljepulver.























Jeg elsker hyldeblomsten. Den dufter, smager og ser forfærdelig smuk ud. Gris og hyldeblomst syns jeg er et perfekt makkerpar. 

Krydderblandingen bestående af salt, peber og vanilje var godt afstemt. Man fornemmer den fine og delikate vaniljesmag uden den blir for dominerende. Den røgede peber og vanilje er endnu et godt makkerpar.




Her serveret på bund af sauteret spidskål, stegte æbler og pære, pommes pavé ( på den forkerte led ) og et par dryp hindbærvinaigrette.

_____________

Til jul spiser vi helt klassisk flæskesteg og drikker hjemmelavet hyldeblomstsaft som p.t. ligger i fryseren og bare venter...

3 x and. - Bl.a. andebryst på bund af ærtemos og blåbærkompot
























Andebryst marineret i hj. lavet græskarsirup og stegt low 'n slow. Hertil grov ærtemos smagt til med bl.a. parmesan og blåbærkompot med et twist af chili.

- Og lidt mere and.....






Mortens and i to velsmagende udgaver.

Det ene andebryst blev gourmetsaltet, pakket stramt i film og pocheret mens skindet blev stegt sprødt under pres og penslet med græskarsirup.

Dejligt saftigt og smagfuldt kød.

Det andet blev marineret i kaffegastrik og stegt low 'n slow.  

And og kaffe matcher hinanden rigtig godt.

Tilbehøret bestod af fintstrimlet savoykål marineret i clementin/citronsaft, små stykker clementin og ægte blåbær. Æblestykker stegt i lidt andefedt. Müsli af sprødstegt andeskind. Hjemmelavede rugbrødschips med chili.

- Og sauce. Og hvilken sauce! - Med smagsnoter af bl.a. kaffe, balsamico, græskar, nelliker, ingefær og vanilje.


27. august 2010

Slashed kylling med blå birkes

- Vi elsker blå birkes. Hvid birkes. I brød, kager og i mad.


Her er det kyllingebryst med masser af blå birkes.

Og nu da posen med birkes stod fremme - så fik spidskålen med pærer også lige et drys. 

Bare for sjov. Men det smager af mere.  


23. august 2010

Sauteret spidskål med æble. - Den rene smag!

- Jeg er vild med krydderier. De gode af slagsen. Jeg er også vild med krydret mad. Meget krydret.

Men samtidig elsker jeg og er stor fortaler for de rene smage. Mad tilberedt med stor respekt for de enkelte ingrediensers integritet!
















Jeg er også stor tilhænger af, at man bruger og forsøger at mikse hvad man nu har af råvarer til sin rådighed.

I dag skulle det være nemt og enkelt. De dage skal man ha! Og det behøver ikke blive et ringere måltid af den grund.

Et kig i frys og køl og vi stod med 3 ingredienser jeg var helt sikker på ville gå godt sammen.

- Spidskål
- Æbler
- Fisk

Spidskål snittes fint. Dampes i så lidt letsaltet vand som muligt. Bare et par min. så kålen falder en anelse sammen. Når al væde er dampet væk, sautér kålen i lidt smør eller hvad du nu foretrækker, skru op for varmen, helt op, og tilsæt citronsaft/god aromatisk lys eddike. Lad citronsaft og eddike dampe ind i kålen.

Tilsæt fine og tynde skiver æble med skræl, krydr med salt og peber. Bland forsigtigt.

Dejlig mild og letsaltet kål med æblets sødme, citronens syrlighed og eddikens spændende mangfoldighed.

- Velbekomme!

7. august 2010

Gourmetsaltet grillet skinkeschnitzel med orangepeber, savoykål med ris, persilleolie og rugbrøds/bacon müsli.













Skinkeschnitzlerne gourmetsaltes og krydres med orangepeber fra Santa Maria. Grilles på enten kuglegrillen eller grillpanden.

Serveres med kålpakke, hjemmelavet persilleolie og rugbrøds/bacon müsli. 

Bacon ristes, duppes fri for fedt og knuses let. Bittesmå tern af rugbrød ristes sprøde i lidt af baconfedtet. Blandes.
















Øko. brune ris koges og blandes med sauterede pistacienødder, abrikoser og rødløg. Krydres med lidt salt, peber og chili. Pæne blade af savoykål dampes møre. Kom lidt fyld på, saml forsigtigt og bind en snor omkring.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...