28. oktober 2012

Findeopskrifter.dk - En parasit, der bør udryddes!




P.t. florerer der stor utilfredshed mellem dele af madblogsfæren kontra Findeopskrifter.dk.

Jeg er selv en af dem.

Findeopskrifter.dk lancerer sig selv som en helt alm. og uskyldig søgeportal på linje med f.eks. Google.

Siden Findeopskrifter.dk blev introduceret i Danmark i 2011 har jeg haft mine bange anelser vedr. deres intentioner. Ingen gør sjældent noget gratis. Jeg har derfor heller ikke haft noget ønske om at tilmelde mig deres site.
Det er der desværre ca. 289 andre blogs der har.

De lover bl.a. mere trafik til din side. Og jo! Som tilmeldt får du skam også mere trafik. Noget enhver blogger ønsker. Også jeg. Men ikke for hver en pris!

Sitet har med deres no-follow-link sat dig, som madblogger, skatmat! Du kan læse mere om den tekniske del på bl.a. MADBEVÆGELSEN hvor Kasper Bergholt går I deltaljer med den del. En ikke helt uvæsentlig deltalje.

Her beskriver Hr. Bergholt også hvilken indflydelse deres no-follow-link system har af betydning for dine opskrifters rangering på Google. Søger man f.eks. på en specifik opskrift er det med sikkerhed Findeopskrifter.dk der står øverst. Og søgende lander derfor på deres side og ikke den side opskriften stammer fra. Altså din! Med tiden vil Findeopskrifter.dk langsomt men sikkert være årsagen til din blogs nedrangering på Google. Og altså mindre trafik.

Desuden er Findeopskrifter.dk også så skide frække, at de ”tilmelder” din blog UDEN din viden eller samtykke. Det er i mine øjne en dybt usympatisk og usmagelig måde at arbejde på. Tjene penge på. For det er det de gør!

Det fandt jeg selv ud af for et par uger siden. For sjov søgte jeg nemlig, via Google, på en af mine opskrifter og til min store overraskelse lå den øverst - men hos Findeopskrifter.dk. Her kunne jeg også finde alle mine opskrifter fra bloggen. 5 sider blev det til.

Straks røg der en meget vred men sober mail af sted og 24 timer efter var mit indhold fjernet. Men jeg har stadig det høje blodtryk i mente. Hvad fanden bilder de sig ind?! Jeg skal nok selv bestemme på hvilke sider jeg ønsker at dele mine opskrifter.

Findeopskrifter.dk har altså som eneste formål at tjene penge på dig. Din blog. Dine opskrifter. Et sådan usympatisk foretagende hverken kan eller vil jeg støtte. Ej heller anbefale til andre.

Mit håb er derfor at flere og flere får øjnene op for hvordan det hænger sammen og framelder sin blog Findeopskrifter.dk. En parasit, der bør og skal udryddes!


Lad os stå sammen i den danske madblogverden.


Med ønsket om en god søndag...

Maj


PS! Hvis du leder efter en samlet oversigt over danske madblogs og hvor du også kan søge efter div. opskrifter vil jeg anbefale MADBLOGS.DK


__________________


Her flg. andre med- og madbloggere der har skrevet om emnet. Listen vil blive opdateret løbende.


http://bergholt.net/gastronomi/findeopskrifter

http://grydeskeen.dk/findeopskrifter-dk-million-omsaetning-pa-bloggers-indhold-uden-at-lave-noget-selv/inspiration/alt-muligt/

http://kristina-kitchen.blogspot.dk/2012/10/findeopskrifter-nej-tak.html

http://detlillekoekken.dk/2012/10/hov-hov-det-er-min-blog/

http://hejdis.blogspot.dk/2012/10/hvorfor-du-som-blogger-br-sige-nej-til.html

http://gastromad.dk/?p=2887

 http://kasperbergholt.org/findeopskrifter-dokumentation/

 http://klidmoster.dk/2012/10/findeopskrifterdk-bloglands.html

 http://rigeligtsmor.dk/findeopskrifter-dk-udnytter-danske-madbloggere/

 http://spisekammer.blogspot.dk/2012/10/findeopskrifterdk-et-strkt-vanedannende.html

 http://ugens7dage.blogspot.dk/2012/10/nallerne-vk-findeopskrifter.html

 http://www.madarkitekterne.dk/findeopskrifter-dk-en-lover-bliver-hater/

 http://www.madbanditten.dk/2012/10/30/madblogger-har-du-afmeldt-dig-findeopskrifter/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=madblogger-har-du-afmeldt-dig-findeopskrifter

 http://lacucinanada.com/2012/10/30/findeopskrifter-det-bliver-ikke-med-mig-som-ophelia/

 http://madogvin.wordpress.com/2012/10/30/vi-er-nu-fans-af-din-blog/

http://pcoliv.dk/uvidenhed-kan-koste-dyrt/

 http://frksveske.blogspot.dk/2012/10/findeopskrifterdk-nej-tak.html

 http://dronningemad.weebly.com/1/post/2012/10/oprb.html

 http://madblogs.dk/madbloggen/?p=402

 http://etlivpaalandet.wordpress.com/2012/11/01/nej-tak-til-findeopskrifter-dk/

http://cocinafragrante.wordpress.com/2012/11/01/hvorfor-jeg-aldrig-vil-samarbejde-med-findeopskrifter/

http://sejlersen.blogspot.dk/2012/11/madbloggere-styrer-selv.html

 http://food-mad.blogspot.dk/2012/11/hvorfor-findeopskrifterdk-ikke-er-et.html

http://www.madko.dk/2012/11/madbloggernes-oprab.html

 www.simonglue.dk/2012/11/02/et-nodvendigt-farvel-til-findeopskrifter-dk/

 http://www.vildmedmad.dk/findeopskrifter/

http://www.kokkekniven.com/artikler/findeopskrifter-dk

http://blogunivers.arla.dk/koekkenbloggen/ma-man-godt-lane-opskrifter/


6 kommentarer:

  1. Helt utrolig historie.

    Tak for indlægget

    Mvh

    Morten

    SvarSlet
  2. Hej Morten

    Ja desværre! Og selv tak.

    Mange hilsner
    Maj

    SvarSlet
  3. Hej,

    Det glæder os, at du har lagt mærke til Findeopskrifter, men vi er kede af at høre, at du føler, som du gør angående hjemmesiden. Vi ønsker, at Findeopskrifter fungerer som en søgemaskine for opskrifter og for at kunne levere trafik, må vi også få noget trafik ind. I løbet af kun sidste uge sørgede vi for over 200000 besøg til madbloggere i Danmark. Trafikken kommer fra flere kilder og den organiske trafik fra søgemaskiner er en af kilderne. Angående optimering af hjemmesiden, så følger vi de samme standarder, som andre større hjemmesider også følger, f.eks. når det gælder no-follow attributtet på eksterne links, præcis som Wikipedia og Google gør. Med hensyn til Widget, så er det helt frivilligt for blogs at gøre brug af denne. Næsten halvdelen af de blogs, som er med i vores indeks, er ikke en del af toplisten og det er ikke nogen krav for os at sørge for trafik til bloggenes opskrifter. I modsætning til hvad du tror, så værdsætter de allerfleste bloggere at være en del af Findeopskrifter og ser hvordan de ryger op i toplisten flere gange om ugen. Når det kommer til reklame, er det ingen hemmelighed, at hjemmesiden, som så mange andre hjemmesider og produkter, er finansieret af annonceindtægter, som bruges på vedligeholdelse og løbende forbedring af hjemmesiden.

    SvarSlet
  4. Attention Findeopskrifter.dk

    Har kun én kommentar!

    Med hvilken ret tilmelder I og derfor lukrerer på bl.a. min blogs indhold - UDEN samtykke og UDEN min viden?

    Hvorfor skal JEG bruge tid på at skrive mails til Jer for at få fjernet mit indhold på Jeres side?

    Det finder jeg dybt usympatisk og dybt usmageligt!

    Mvh
    Det Lyseblå Køkken



    SvarSlet
  5. Skidegodt opråb, de fortjener al den negative tilbagemelding som de får. De MÅ IKKE bruge dit indhold uden, du har godkendt det først - og dermed basta. Kæmp videre, du har rigtig mange af os i ryggen!!!

    SvarSlet
  6. Kan jo undre én at de rent faktisk svarer dig, og så her i kommentarsporet, UDEN at undskylde for at din blog optrådte på deres site?!

    Dårlig stil, ekstrem dårlig stil.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...