6. august 2010

Chilimarengs














Lav en god portion alm. marengsmasse. Bland kværnet chiliflager og delikatesse paprika i massen. Chilien skal bide fra sig.

Først oplever du den søde velkendte smag og så den lange og meget pirrende smag af chili. 

Fræk og forførende lille snack!


Blomkålssuppe med ristet blomkål og rugbrødscroutoner.
















Uhm! Blomkålssuppe. Serveret med ristet blomkål, rugbrødscroutoner og frisk timian.


Del et helt dansk blomkål i buketter. Tag lidt fra til den stegte udgave.

Buketter og stok dampes møre i lidt vand. Køl af. Blend med kogevandet. Tilbage i gryden. Tilsæt minimælk, lidt grøntsagsbouillon, salt og et nip peber. Varm igennem.
Rist de rå blomkålsbuketter sammen med små rugbrødscroutoner i lidt olie/smør. Kværn chili over. Hvis du lyster.

Blomkål og rugbrød. To gode følgesvende.


5. august 2010

Røget brie med æble og honning.
















Lækker lun og cremet røget brie med æblestykker og øko. honning. Serveret med balsamicocreme med skovbær og karse fra vindueskarmen. På et lunt stykke ristet brød.

Det' lykke! 














Skær et par dybe snit i osten og placer skiver af æble. Dryp flydende øko. honning over.

Kom på grillen/eftervarmen med noget røgtræ. Det kan være æble eller kirsebær.  


Hjemmelavet friskost med skovsyre og brøndkarse.



























Dræn en god portion øko. yoghurt nat. 0,5% i min. 1 døgn men gerne 2. - I køleskabet.

Bland med finthakket skovsyre og brøndkarse ( dejligt med friske krydderurter man lige kan gå ud og plukke ) og smag til med salt, et nip peber, hyldeblomsteddike og reven øko. citronskal.  

4. august 2010

Tangsaltet pocheret laks, spinat/rygeostcreme og æble/jordskok carpaccio.





Tangsaltet pocheret laks, spinat/rygeostcreme med aspargeskartofler fra Lammefjorden og æble/jordskok carpaccio.


Æble/jordskok carpaccio marineret i hyldeblomsteddike.
_______

Et stykke fersk laks fra fiskemanden krydres med hjemmelavet tangsalt. Hviler min. 1 times tid i køleskabet. Pocheres i vand tilsat hvidvinseddike og hele peberkorn. Må gerne trække i min. 10 minutter inden servering.

Øko. rygeost blandes med blancheret helbladet spinat og krydres med salt, chili og reven citronskal. Vend kartoflerne i cremen.
Ultratynde skiver æble og jordskok med skræl marineres i hyldeblomsteddike et par timer. Dryp ren æblemost over inden servering. 

Anret først creme/kartofler, så laks i flager og slut af med æble/jordskokskiverne. Pynt med skiver af store kapers og drys lidt tangsalt over retten.

En lækker forårsret - kreeret engang i marts måned.  


3. august 2010

Let og sommerlig frokost i - Det Lyseblå Køkken.


- Enkelt og delikat. Ligesom det skal være når sommeren mærkes for alvor.
















Kyllingeruller svøbt i bacon og med fyld af semidried tomater, goudaost med chili og korianderolie. Rullerne blev dagen forinden grillet i ægte stykker velduftende cedertræsfinér. 

















Salaten bestod af frisk ananas og galiamelon i tern og koriander. Hertil radiser marineret i rabarbereddike. Brødet er et langtidshævet et af slagsen og bagt i römertopf.

Korianderolie dryppes nonchalant over salaten ved servering og der krydres med friskkværnet peber og Maldon Sea salt.

Enkelt, sundt og velsmagende...


4. november 2009

Velkommen!

Velkommen til min blog. 

- En blog om mine eksperimenter i køkkenet og på grillen. Rigt illustreret af især fotos men også opskrifter.

Opskrifter når jeg altså husker at få skrevet dem ned. 

Håber du bliver inspireret til selv at gå nye og smagfulde veje...


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...