18. juni 2011

Små kyllingetærter med abrikos/annattocreme. - Fra rester til delikat frokostret for to.


Vi snupper lige et indlæg mere omkring rester :-)

Her brugte vi en rest orangekylling ( brystet ), en rest ost i tern, en lille rest piskefløde, en rest butterdej og en rest hjemmelavet abrikospuré.  Foruden hjemmelavet annatto-olie, lidt salat og radiser marineret i rabarbereddike.



Butterdej kommes i de små tærteforme. Fløde koges op med abrikospuré, et par dråber annatto-olie og smages til med friskkværnet salt og chili. Det skal smage både lidt "sødt", syrligt, salt og chilien skal kun lige anes. Køles af og hældes i formen. Kyllingebryst og en god ost skæres i små tern og drysses over. Så skal der låg på og et par snit skæres så dampen kan slippe ud.









Låget kan pensles med lidt annatto-olie for smuk gul farve. Bages i ovnen v. 200 gr. i ca. 20 min. Eller til butterdejen er hævet smukt og har taget farve.



Serveres lun på en bund af frisk blandet salat og så de smukke pink radiser.




Øv! Sidste bid... for hold op det var en lille lækkerbisken.



Hjemmelavet smuk, og delikat annatto-olie. Indlæg, herom, kommer senere på bloggen.












God lørdag derude...

.....

8 kommentarer:

  1. Hold da op for en flot restefrokost! Godt gået. Og den der olie ser super ud - annatto - det har jeg aldrig hørt om. Glæder mig til du skriver om det.
    Mange hilsner
    Marianne

    SvarSlet
  2. Jeg kan rigtig godt li tanken om at få brugt sine rester og denne ret ligner jo en million! Glæder mig meget til indlægget om den smukke olie:-)knus

    SvarSlet
  3. Hej Maj
    Jeg bliver altid slået helt bag ud over, hvor skønne dine retter altid ser ud!
    Glæder mig til opskriften på Annatto-olie. Jeg har en pakke herhjemme, som jeg ikke er helt venner med. Da jeg brugte på et tidspunkt, var ALT bare orange ... og min minihakker er det stadig;)
    Måske de er nemmere at styre i en olie:)
    Mange hilsner
    Hanne

    SvarSlet
  4. Hej Marianne

    Tusind tak for din kommentar :-)

    Man kan jo sagtens få en "beskeden" og i dette tilfælde en reste-frokost til, at ligne en million - foruden det selvfølgelig også skal smage godt. Og det gjorde det.

    Jeg har planer om, at skrive om bl.a. annatto-olie og nogle af de andre eksperimenter jeg har kørende. Bl.a. en pragtfuld mandarinolie. Uh... den er god. Har både olie- og eddikeeksperimenter stående.

    Mange gode hilsner
    Maj

    SvarSlet
  5. Hej Søs

    Det er som sagt godt for økonomien og så er det sund fornuft - at bruge rester på en kreativ måde.

    Ja, det er en meget smuk og delikat olie, som gir den smukkeste gule farve til div. retter. Indlæg kommer snarest.

    Mange gode hilsner
    Maj

    SvarSlet
  6. Hej Hanne

    Tusind tak for de smukke ord :-) Det gør jo godt helt ind i min madsjæl.

    Jeg læste om annatto-frø for et stykke tid siden. Det kan meget godt være, at det var hos dig, jeg læste om disse fantastiske frø.

    Indtil videre er de kun blevet brugt til olie og som farvegiver i div. retter.

    Indlæg kommer snarest.

    Mange gode hilsner
    Maj

    SvarSlet
  7. Det ser simpelthen så smukt ud - kræs for både øjne og gane :-)

    SvarSlet
  8. Hej Piske

    Mange tak :-) Det var også en lækker lille reste-tærte.

    Mange gode hilsner
    Maj

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...