Små krydrede himmerigsmundfulde i den skønneste tomatsauce man kan tænke sig. Garneret med bl.a. black garlic og en helt vidunderlig tomateddike. Foruden masser af reven parmesan fra helt stykke.
- For en stund befinder vi os på en lille hyggelig restaurant - i Italien.
Tomatsauce og tomateddike fra Mutti. Tomateddiken er næsten et must for alle med kærlighed til det Italienske køkken. Eller bare smagen af tomat. Begge dele kan bestilles hos www.e-deli.dk
Black Garlic. Små lækre fermenterede sorte hvidløg med konsistens som lækker blød lakrids og med smagsnoter af bl.a. sød aromatisk hvidløg, svesker og lakrids.
_______
De små mundrette kødboller laves med magert hakket oksekød, tomatsauce, salt, peber, røget paprika, masser af hvidløg, syltede hvidløg, alm. løg og reven parmesan. Bare sådan på slump og som du føler for. Steges i lidt olie tilsat friske kviste rosmarin.
Tomatsaucen er faktisk klar til brug og smager fantastisk som den er. Men jeg tilsætter lidt mere salt, peber, chili, sukker, reven parmesan og masser friskhakket basilikum - lige inden servering.
Så enkelt og velsmagende så selv Mutti ( hvem hun end er ) ville knibe en tåre af bar madlykke!