4. januar 2011

Grøntsagssuppe med bacon/rugbrødsmüsli

Vi havde en rest meget dovne kartofler, 3 porrer samt et helt broccoli - som jeg gerne ville ha udryddet igår eftermiddags. Suppe lå faktisk lige for.

Kartofler skrælles, porrer ( minus det grønne ) og det hele broccoli deles i mindre stykker og koges møre i vand. Bare lige nok vand så halvdelen af grøntsagerne dækkes.

Blendes og smages til med salt og peber. Juster selv med mere kogevand hvis konsistensen er for tyk. Jeg bruger ikke bouillon til suppen. Kan godt li' den rene smag. Men havde jeg nu haft lidt parmesanost havde jeg revet lidt i suppen.
Det grønne fra porrerne snittes fint og kommes i suppen lige inden servering. 
______

Hele skiver bacon steges sprøde i en lille bitte smule andefedt og knuses. Rugbrød skæres i bitte små tern og steges gyldne og sprøde i fedtstoffet. Både bacon og rugbrød duppes fri for det meste fedt. Du kan krydre müslien med friskkværnet chiliflager som passer rigtig godt til.
______

Lækker cremet og fedtfattig suppe - af gode rester. Bacon/rugbrødsmüsli - denne gang med et strejf af and - er altid et sikkert hit. Vi elsker det.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...